ELIN BRIMHEIM HEINESEN er en færøsk singer-songwriter, der har været aktiv på den færøske musikscene siden midten af 70’erne. Elin er måske mest kendt som den ene halvdel af duoen Elin & Kári – også kaldet NALJA efter deres første album – der i slutningen af 80’erne udgav et kassettebånd med meget populære sange som “Á, Tann deiliga Havn”, “Sjeikurin” og “Eitt dýpi av dýrari tíð”.
Selvom Elin har været aktiv længe som musiker, har hun kun udgivet tre albums:
- Albummet “NALJA” sammen med Kári Linderoth Jacobsen, hvor de skrev fem numre hver. Albummet blev udgivet i 1988 som MC, og igen i 1998 som CD. Lyt til albummet på din foretrukne platform online her: https://album.link/i/1019759045
- Albummet “Yndisløg – Ein ferð aftur í farnar tíðir” (Treasured songs – a trip down memory lane) sammen med det akustiske band Ad Libitum, indeholdende forskellige velkendte evergreens, hun og andre oversatte til færøsk, udgivet i 2010. Lyt til albummet på din foretrukne platform online her: https://album.link/i/1317126745
- Albummet “Handan stjørnurnar” (Beyond the Stars), som var hendes første soloalbum med 12 af hendes egne sange, udkom i 2018. Lyt til albummet på din foretrukne platform online her: https://album.link/i/1406252217
Hendes fjerde album “Eitt dýpi av dýrari tíð / A Chasm of Precious Time” udkommer i november 2023.
HVILKEN SLAGS MUSIK SPILLER ELIN?
Den meget livlige sangtradition på Færøerne, hvor Elin voksede op, har selvfølgeligt præget hende meget – og også hendes musik.
I halvfjerdserne var Elin meget til jazz og blues på grund af sit engagement i Tórshavn Jazzklub – så det har også haft stor indflydelse. I firserne dannede hun en duo med Kári Jacobsen og lavede popalbummet “NALJA”, som var en slags modreaktion mod den politiske korrekthed i musikken, som var meget almindelig i de år. Elin har altid insisteret på at lave musik, det har en ret i sig selv – og ikke kun som et middel til at sælge noget andet… alt andet end sande følelser, uanset om det er glæde og lykke eller tristhed og fortvivlelse.
Elin har lavet musik i mange forskellige genrer hele sin karriere. I halvfjerdserne lavede hun sange, som man kan klade folkesange. Hun har sunget jazz, musicals, revysange, poprock – endda optrådt med et heavy rockband. De seneste år har hun lavet en del symfonisk musik.
Hendes første album “NALJA”, som hun udgav sammen med Kári Linderoth Jacobsen, var et popalbum, der på mange måder mindede om andre popalbum fra firserne – men albummet var også unikt på en meget ‘færøsk’ måde og blev som sådan meget populært. Sangene på albummet, der blev genudgivet i 1998, bliver stadig meget spillet på de færøske radiokanaler.
Albummet “Yndisløg”, udgivet i 2010, har en helt anderledes afslappet og easy listening stemning. Mens hendes soloalbum “Handan stjørnurnar”, udgivet i 2018, havde et helt andet, og mere poprock-agtigt udtryk.
Elin har komponeret mange andre sange, der ikke er offentliggjort endnu, og som måske også kan blive stemplet som poprock – men det er en meget generel betegnelse, der ikke fortæller noget om, hvordan musikken egentlig lyder.