MUSIK
Siden halvfjerdserne har Elin Brimheim Heinesen været kendt på Færøerne som singer/songwriter/komponist. Hun optræder og laver musik som solist, men har også fra tid til anden arbejdet sammen med flere andre kunstnere – samarbejdet med den færøske komponist/producer Kári Linderoth Jacobsen er det mest kendte, med hvem hun udgav deres debutalbum NALJA i 1988, og samarbejdet med bandet Ad Libitum, med hvem hun udgav albummet “Yndisløg” i 2010.
Selvom hun i lang tid ikke udgav mere end ét album – NALJA-albummet – med fem ud af ti numre skrevet og komponeret af hende og de andre fem af Kári, er disse sange ikke desto mindre blevet meget godt modtaget og populære i hendes hjemland og bliver stadig spillet meget i radioen. Man kan med rette hævde, at sangene er blevet klassikere.
I begyndelsen af 2018 tog Elin endelig i studiet for at indspille sit første soloalbum – “Handan stjørnurnar” (Hinsides stjernerne) udelukkende med sin egen musik.
Og i december 2023 udgav hun et album med nyklassisk symfonisk musik – “Eitt dýpi av dýrari tíð – A Chasm of Precious Time” – med musik hun komponerede til sin fars, Jens Pauli Heinesen’s digte.
Flere detaljer HER.
UDDANNELSE
Elin har en universitetsuddannelse (Cand.Mag.) i æstetik og kultur og har desuden en erhvervsøkonomisk uddannelse fra Copenhagen Business School samt uddannelse som manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole.
Flere detaljer HER.
ERHVERVSERFARING
Elin har bred erfaring inden for internet, marketing, medier og kultur og har i mange år arbejdet med kommunikation og marketing som medie- og marketingchef, journalist og chefredaktør på online og trykte medier.
I 2007 tog hun til Færøerne for at tage jobbet som administrerende direktør for SamVit – Færøernes Erhverv, Færøernes Erhvervs- og Turistråd, som senere fusionerede med det færøske Udenrigsministerium. De sidste 5 år før hun flyttede til Færøerne, var hun redaktionschef på KIWI Magazine, et dansk dame- og forbrugermagasin, som hun også var med til at lancere. Elin var også marketingskoordinator i Københavns Kulturby 1996.
I 2009 blev hun chef for Medie- og Udviklingsafdelingen i Kringvarp Føroya – Færøernes Nationale Radio.
I maj 2012 forlod hun Kringvarp Føroya for at blive selvstændig tekstforfatter, journalist, redaktør og kommunikationsrådgiver. Hun drev et online musikmagasin og arbejdede som freelancejournalist.
I 2015 tog hun igen fast job som leder af Studenterservicecentret ved Fróðskaparsetur Føroya, Færøernes Universitet, som varetager informations-, vejlednings-, administrative og akademiske opgaver især relateret til studierne af kommende, nuværende og tidligere studerende.
I 2018 blev hun tilbudt jobbet som leder af Landsbókasavnið’s (Nationalbibliotekets) Lydbogstjeneste på Færøerne, hvilket er hendes nuværende job. Hun står for produktion og distribution af færøske lydbøger. Lydbogstjenestens formål er at sikre, at først og fremmest personer med særlige behov, har så stor adgang som muligt til læsestof udgivet på færøsk, også på andre medier end trykte medier.
Flere detaljer HER.
PRIVATLIV
Elin blev født 25. juni i 1958 i Tórshavn, Færøerne, hvor hun voksede op sammen med sine forældre, Jens Pauli Heinesen, forfatter og lærer, og Maud Heinesen (født Brimheim), børnebogsforfatter og administrationschef på Færøernes universitet.
Elin tog til Danmark for at studere, da hun var i midten af tyverne, og blev i landet i 25 år, hvor hun det meste af tiden boede og arbejdede i København, indtil hun i 2007 flyttede tilbage til Færøerne, hvor hun bor i dag.
Elin giftede sig i 1989 med en dansk mand, som hun fik en datter med. De blev senere skilt i 1997.
Er du interesseret i at læse en mere personlig og grundig beskrivelse af Elins liv og karriere, kan du få mere at vide HER.
DATTEREN
Elins datter, Helena Heinesen Rebensdorff, født i 1990, har en musikkarriere ligesom sin mor. Men Helena har taget det videre og meget længere. Hun har en bachelorgrad i sangskrivning fra Det Kongelige Musikkonservatorium i Aarhus og en kandidatgrad i Music Creation fra Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) i København.
Helena er nu professionel musiker med kunstnernavnet BRIMHEIM, bosat i Malmø, Sverige, sammen med sin kone Lorri Lin, men med København, Danmark som sin musikalske base. BRIMHEIM er ret kendt i Danmark, hvor hendes musik får en del airplay i dansk radio. Hun spiller koncerter på hovedscenerne og festivalerne med sit band der og har også turneret i andre lande. BRIMHEIM har fået et væld af rosende anmeldelser for sin udgivne musik og sine koncerter.
Hun er nomineret flere gange til FMA – Faroe Music Awards og har fået seks priser ialt – I 2021 som Årets Nye Navn, I 2022 som Årets Kvindelige Sanger, Årets Band og for Årets Sang (Hey Amanda), foruden I 2024 for Årets Sang (Literally Everything) og for Årets Visuelle Identitet. Deruover har hun også fået Carl Prisen – danske musikforlæggeres pris – som Årets Talent i 2022, hvor 30.000 kr. fulgte med prisen.
Check BRIMHEIM’s webside.