Sangurin Eitt dýpi av dýrari tíð er týddur til fýra onnur mál:
GEV GÆTUR!
Danska og enska týðingin (Elinsa egnu týðingar) eru eisini sangbærar.
FØROYSKT:
EITT DÝPI AV DÝRARI TÍÐ
Orð: Jens Pauli Heinesen (1953)
Lag: Elin Brimheim Heinesen (1987)
So verður sagt av monnum
at lívið er markleys neyð
eitt dýpi av gráum døgum
og børn, ið biða um breyð
Kanska er lívið sorgarlag
kanska er lívið gott
og kanska eg ein skínandi dag
beri kenslu av myrkari nátt.
Í nátt er luftin so rein og klár
bládjúp og ísandi køld
foldin hvílir í hvítari tøgn
og norðlýsið reisir sær tjøld
Og vit mítt er fult av tonkum
á ferð út á víðan veg
at finna á miðleysu náttargongd
tann vísdóm, ið uggar meg.
Men ongan vísdóm eg finni
ið sigur tey sonnu orð
Sum bløðandi fuglar falla tey
aftur at hvítari for
Tó eg veit at dýrgripir finnast
og fjalast við gráan eim
tá gentur og dreingir spenna
sum folar í dans og gleim.
Tá barmur mín spentur av undran
av eydnu, av tungari trá
av iva og sorgarløgum
Eisini, eisini tá
veit eg at lívið er gáva
eitt dýpi av dýrari tíð
sum øll skulu valla ígjøgnum
rekast og villast inní.
Veit eg at lívið er gáva
eitt dýpi av dýrari tíð
sum øll skulu valla ígjøgnum
rekast og villast inní
DANSKT:
ET DYB AF DYREBAR TID
Tekst af Jens Pauli Heinesen (1953)
Musik af Elin Brimheim Heinesen (1987)
Oversat af Elin Brimheim Heinesen (2005)
Der er mange mennesker, der mener
at livet er endeløs nød
en afgrund af triste dage
og børn, der tigger om brød
Måske er livet en sorgfuld sang
måske er livet godt
måske kan jeg en solskinsdag
fornemme den mørke nat.
I nat er luften så ren og klar
dybblå og isnende kold
hvid og tyst hviler jorden
og nordlyset folder sit skjold
mit sind er opfyldt af tanker
på rejse langt ud i det blå
i nat uden mål for at finde
og lindrende visdom nå.
Men der er ingen visdom at finde
der siger de sande ord
som blødende fugle falder de
ned på den snehvide jord
Dog ved jeg der findes skatte
gemt inde i askens røg
når piger og drenge danser
så kåde på livets vej.
Da fyldes mit hjerte af undren
af længsel og melankoli
af tvivl og af lykke og attrå
Også i det øjeblik
ved jeg, at vi fik foræret
et dyb af dyrebar tid
et liv vi skal vandre igennem
drive, forvildes ind i.
Også i det øjeblik
ved jeg, at vi fik foræret
et dyb af dyrebar tid
et liv vi skal vandre igennem
drive, forvildes ind i
ENSKT:
A CHASM OF PRECIOUS TIME
Lyrics in Faroese: Jens Pauli Heinesen (1953)
Music: Elin Brimheim Heinesen (1987)
Translation to English: Elin Brimheim Heinesen (2020)
So many people are saying
that life is eternal dread
a chasm of mournful moments
and children begging for bread
Life may well be a mournful song
Life may well be alright
And maybe I on a sunshiny day
remember a shadowy night
Tonight, the air is so pure and clear
deep blue and icy cold
Earth lies beneath a silent, white layer
and northern lights let their veils fold
my mind is so full of wondering
and travelling far in the blind
tonight, without heading or purpose trying
to heartening wisdom find
But there is no wisdom to gather
that brings out those trusty words
Like bleeding birds, they shatter right down
back on the snow-covered earth
But I know that treasures are buried
deep down in the ember’s gray
when girls and boys, unwearied
are dancing like foals in play
That is when my heart bursts with wonder
of yearn and deep melancholy
of doubt and of bliss and shudder
Also, those moments I see
see that this life is an offering
a chasm of precious time, you
were given to go through exploring
to drift and to stray deep into
ONNUR (IKKI SANGBÆR) TÝÐING
TIL ENSKT AV EITT DÝPI AV DÝRARI TÍÐ:
AN ABYSS OF PRECIOUS TIME
Lyrics in Faroese: Jens Pauli Heinesen (1953)
Music: Elin Brimheim Heinesen (1987)
Translation to English: Olga Gorenskaya (2015)
So many people are claiming
that life is an ever distress
an abyss of grey days evading
where children are begging for bread
Maybe, some days life is a sad, dull song
Maybe, some days life looks bright
Though, sometimes, even on shiny days
I’ve thrilling touch of dark night.
Tonight the sky is so pure and clear
deep blue and icy cold,
the earth lies calm in its whiteness sheer
and the northern lights’ veils let enfold
Hence this night I am feeling so thoughtful
and wandering up there in blue
in trying to find through my dim aspiring
the wisdom that gives me a clue.
But no flashes seem dawn upon me
through which I could find those true words
They’re darting down upon white ground
like breathless slain blooded birds
Although I believe true gems exist
somewhere, in grey ash that glows
the moment in time, where girls and boys
are cheering in dance like foals.
At sight of it my chest gets tightened
with longing and flows of joy
and threaded with doubt so doleful
making its unique alloy
Know again and again – life’s an offering
an abyss of precious time in,
that’s granted to everyone wandering
to drift and get lost with in!
Know that your life is an offering
an abyss of precious time in
that’s granted to everyone wandering
to drift and get lost within
TÝSKT:
EINE TIEFE KOSTBARER ZEIT
Tekst: Jens Pauli Heinesen (1953)
Musik: Elin Brimheim Heinesen (1987)
Übersetzung: Arne List (2009)
So viele Menschen betrachten
das Leben als endlose Not
eine Tiefe grauer Tage
und Kinder betteln um Brot
Vielleicht ist das Leben traurig
vielleicht ist das Leben gut
und vielleicht an einem strahlenden Tag
fühle ich die dunkelste Nacht.
In der Nacht ist die Luft so rein und klar
tiefblau und eisklirrend kalt
die Erde schläft in weißem Gewand
das Nordlicht errichtet sein Zelt
Mein Kopf ist voller Gedanken
hinaus in die weite Welt
zu finden auf ziellosem Wege dich
du Weisheit, du schließlicher Trost.
Keine der Weisheiten kann mir
die Wahrheit erklären
Wie blutende Vögel fallen sie
zurück auf den schneeweißen Grund
Doch ich weiß die Schätze sind da
verborgen von aschgrauem Staub
wenn Mädchen und Jungen traben
wie Fohlen in Tanz und Spaß.
Meine Brust spannt sich mit Wundern
von Glück und von Begehren
von Zweifeln und schmerzenden Wunden
Aber auch, aber auch dann
Weiß ich das Leben zu schätzen
als Tiefe der kostbaren Zeit
die wir alle durchwandern
getrieben und in ihr verirrt.
Weiß ich das Leben zu schätzen
als Tiefe der kostbaren Zeit
die wir alle durchwandern
getrieben und in ihr verirrt
UNGARSKT:
DRÁGA IDŐ TÁTONGÓ MÉLYSÉGE
Dalszöveg: Jens Pauli Heinesen (1953)
Zene: Elin Brimheim Heinesen (1987)
Fordítás: piratebunny / https://lyricstranslate.com/ (2018)
Oly sokan mondják
Hogy az élet csupa szenvedés
Szürke napok tátongó mélysége
És kenyérért kolduló gyermekek sora
Az élet talán gyászének
Az élet talán jó
És talán egy verőfényes napon is
Érzem az éj sötétjét
Ma éjjel oly tiszta és derült az ég
Mélykék és jéghideg
A föld fehér csendben pihen
És az északi fény sátrat ver
És a fejem gondolatokkal tele
Melyek céltalan, estéli vándorlásukon
Széles e világban keresik ama bölcsességet
Mely vigaszt nyújt nekem
De nem lelek oly bölcsességet
Mely ezen igaz szavakon szólna
Mint vérző madarak, úgy hullanak
Vissza a fehér földre
Mégis tudom, hogy szürke hamvak közt
Rejtőznek kincsek is
Mikor leányok és fiúk, mint csikók
Járnak örvendve táncot
Mikor mellkasomat az ámulat
Öröm, s mélyről jövő vágyakozás
Kétség, s szomorú dallamok feszítik
Akkor is, még akkor is
Tudom, hogy az élet ajándék
Drága idő tátongó mélysége
Melyen mindannyian átkelünk
S melyben sodródunk, s időnként elveszünk
Tudom, hogy az élet ajándék
Drága idő tátongó mélysége
Melyen mindannyian átkelünk
S melyben sodródunk, s időnként elveszünk
