OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
(Se priser længere nede)
OM F’LJÓÐ KVØLDSETUR
Hvor finder F’LJÓÐ KVØLDSETUR sted?
F’LJÓÐ KVØLDSETUR- stuekoncerter & litterære aftener – finder sted i hjertet af Tórshavn i Magnus Heinasonar gøta 8 tæt på Vágsbotn, småbådehavnen.
Hvad kan man opleve til et F’LJÓÐ KVØLDSETUR event?
Udover opførelse af musik plejer værten, Elin Brimheim Heinesen, at læse uddrag for gæsterne – for det meste – fra hendes fars litteratur, den færøske forfatter Jens Pauli Heinesen. Det kan være på færøsk, dansk eller engelsk, alt efter hvilket af de tre sprog gæsterne forstår bedst. Denne del af aftenen er normalt ret populær. Desuden serveres der kaffe, the og kage. Det koster ikke ekstra.
Hvor mange gæster er der plads til på én gang?
Der er plads til op til 34 gæster. Der har dog været op til 38 gæster ad gangen, men så er det meget trangt. Det ideelle antal er mellem 15 og 30 gæster.
Hvor længe varer en F’LJÓÐ Kvøldseta?
En F’LJÓÐ Kvøldseta begynder normalt klokken 20:00 og slutter senest klokken 22:00 – inkl. en pause på 15-20 minutter. Musikerne spiller to sæt på omkring 30-40 minutter. Derudover er der oplæsning af uddrag fra færøsk litteratur, som varer ca. 5-10 minutter – lige efter pausen og før musikerne spiller andet sæt.
Hvem er musikerne, der spiller?
Først og fremmest er det Elin selv, der synger og spiller guitar sammen med sin musik makker, Eyðun Mohr Hansen, guitarist.
Her er også nogle lydoptagelser fra én af Elin’s stuekoncerter, så man får et indtryk af, hvordan koncerten kan lyde:
Hvis der er et specifikt ønske om det, kan andre færøske sangere/musikere spille koncert. Færøske musikere plejer at være venlige at træde til, hvis de bliver bedt om at spille en stuekoncert. Men nogle af dem kræver et større honorar, end der er indtægter til, så det er ikke altid sikkert, at man kan få præcis den sanger/musiker, man gerne vil have.
OM BESTILLING TIL GRUPPER
Er det muligt at booke F’LJÓÐ KVØLDSETUR til grupper?
Ja, grupper er velkomne. Elin har arrangeret offentlige stuekoncerter siden 2012 og specifikt for rejseselskaber siden 2014. Rejseselskaber sender normalt grupper på omkring 20-30 gæster pr. stuekoncert. Er gruppen større, kan den opdeles, hvor der så arrangeres to koncerter på én aften. Den ene halvdel af gruppen kan f.eks. spise på en restaurant fra kl. 18:00, mens den anden halvdel er til koncert. Og så bytter de rundt kl. 20:00.
Er det muligt at booke F’LJÓÐ KVØLDSETUR på de datoer og tidspunkter, der passer bedst til vores gruppe?
Ja, når det drejer sig om grupper, er det muligt at lave en aftale om at booke stuekoncerter på en dag i ugen og på et tidspunkt på dagen, der passer jeres gruppe – med det forbehold, at det ikke strider mod andre aftaler. Generelt er det mest ideelt at arrangere stuekoncerter om aftenen klokken otte. Men har du et ønske om andre tidspunkter, kan du på forhånd lave en aftale om et tidspunkt efter dit ønske (med forbehold). OBS! Nogle rejseselskaber booker koncerter allerede et år i forvejen, så det er vigtigt at booke i god tid for at være sikker på at få de dage, man allerhelst ønsker.
Er det muligt, at grupper f.eks. kan få noget andet at spise og drikke end kaffe, te og kage?
Omgivelserne er ikke ideelle, da der er for lidt plads i stuen til at stille borde op. Men det kan dog arrangeres efter aftale, at mindre grupper f.eks. kan få smørrebrød. Men det skal bestilles i god tid i forvejen, og det koster selvfølgelig ekstra. Hvis man ønsker denne mulighed er det vigtigt at give besked om dette mindst to dage før koncerten finder sted, sådan at forberedelser kan gøres til dette. I så fald må gæsterne også vælge i forvejen, hvilket slags smørrebrød de ønsker, så det kan bestilles og stå klar til gæsterne, når de kommer til stuekoncert. F.eks. har Bitin.fo gode og spændende smørre brød i stilen, de kalder New Nordic Style – bl.a. med færøske delitatesser, lavet på en måde, der falder i udlændinges smag.
Her kan man se Bitin.fo’s udvalg.
OM PRISER FOR GRUPPER OG ENKELTINDIVIDER
Hvis jeg booker en F’LJÓÐ KVØLDSETUR stuekoncert & litterær aften til en gruppe, hvor meget koster den så?
Normalt betales der pr. gæst. For stuekoncerter, booket til grupper, afhænger prisen pr. gæst af, hvor mange gæster der er i gruppen.
- Er der 12 op til 20 gæster, er minimumsprisen pr. gæst 250 kr
- Er der 20 til 30 gæster eller flere, er der rabat, så prisen kommer ned på 240 kr. pr.
- Er der færre end 12 gæster, skal hver enkelt gæst betale så meget mere, så vi når minimum 3.000 kr. i alt for hele gruppen.
For at kunne arrangere en stuekoncert skal bruttoindtægten være på mindst 3.000 kr., hvis det skal kunne betale sig. Beløbet skal være nok til at dække udgifter til forberedelse, honorarer til musikere, indkøb af kaffe, te, kager, servietter, papkrus, tallerkener og bestik, rengøring, strømforbrug og skat.
Vil det sige, at man kan booke eT F’LJÓÐ KVØLDSETUR event for to gæster, hvis de betaler 1.500 kr. hver? Eller for fire gæster, hvis de betaler 750 kr. hver? Og for otte gæster, hvis de betaler 275 kr. hver? Osv.
Nemlig. Det kan sagtens lade sig gøre.
Hvis man IKKE booker en hel koncert, men bare ønsker at komme med nogle få gæster til en anden allerede planlagt F’LJÓÐ KVØLDSETUR aften, er det så muligt?
Man kan altid kontakte Elin for at høre ad, om der skulle være plads til ekstra gæster til en allerede planlagt F’LJÓÐ stuekoncert & litterær aften. Så hold dig endelig ikke tilbage med at spørge. Venligst gå til denne side for at finde ud af hvordan.
Betaler man på forhånd, på stedet eller bagefter?
Regninger for bookede stuekoncerter for grupper fremsendes efter koncerterne.
Hvad nu hvis vi må aflyse? Skal vi så betale noget?
Hvis I aflyser fem arbejdsdage eller mere, før koncerten ellers skulle finde sted, bliver ingen regning fremsendt. Hvis I afyser mindre end fem arbejdsdage før koncerten, fremsendes en regning på 1.500 kr. På regningen står anført betalingsmetode.
MERE INFO
Hvor kan jeg få mere information om F’LJÓÐ KVØLDSETUR?
I nedenstående brochure er der mange billeder fra F’LJÓÐ KVØLDSETUR og et komplet program for en typisk stuekoncert:
Få mere information om aktuelle events ved at besøge F’LJÓÐ KVØLDSETUR’s facebook-side.