1970 – 1980

ELIN – EN ROCK CHICK I HENDES TEENAGE ÅR

Elin lyttede til meget musik i sine første teenageår, mest rockmusik, men hun blev hovedkulds forelsket i ét bestemt band – Uriah Heep, og blev en stor fan af dem. Hun beundrede især hjernen bag mange af Uriah Heeps kompositioner – Ken Hensley, hvis soloalbum hun nød lige så meget.

Ken Hensley i halvfjerdserne:

Som et lille kuriosum: Lidt anede hun, at hun mange år senere ville komme til at møde sit idol, Ken Hensley, i hendes hjemby, Tórshavn, hvor hun havde mulighed for at fortælle ham, hvor meget hans musik havde betydet for hende. Hun var så taknemmelig for at kunne takke ham for hans musik.

Her er Elin sammen med sit idol, Ken Hensley, i baren Glitnir i Tórshavn i 2012:

Tilbage i begyndelsen af halvfjerdserne kunne Elin bare sidde i timevis og nyde at lytte til Uriah Heep-plader, ofte sammen med sin bedste veninde, Maria, som delte lignende musiksmag.

De lyttede og head-bangede også meget til albums af Deep Purple, the Doors, Black Sabbath, Steppenwolf, Free, Cream, Led Zeppelin, Frank Zappa, Andrew Lloyd Webbers musical Jesus Christ Superstar (den med Ian Gillian som Jesus i hovedrollen), og andre albums.

FØRSTE OFFENTLIGE OPTRÆDEN

Elins første rigtige offentlige optræden på scenen som sangerinde var, da hun var 16 år gammel i et teaterstykke i Tórshavn, Færøerne, hvor hun sang en færøsk version af sangen “Streets of London” af Ralph McTell oversat eller omskrevet af hende selv som kun 15 år gammel. Den færøske sangtekst, hun skrev, blev meget populær. Folk kopieredr teksten på stencilpapir og sang den til fester overalt på Færøerne. Sangen er blevet indspillet med hendes tekst af forskellige andre færøske bands et par gange siden da.

Her er et foto fra Elins allerførste offentlige optræden i det gamle teater i Tórshavn, Sjónleikarhúsið, i 1974:

RADIO ENTERTAINER

Efter denne optræden blev hun bedt om at deltage i et live radiounderholdningsshow kaldet “V4” i den færøske offentlige radio. Hun blev i disse år kendt af det færøske publikum, fordi hun turnerede på Færøerne sammen med de andre optrædende i radioprogrammet og blev hørt synge i radioen mange lørdage aftener om vinteren i næsten tre år. Det er værd at nævne, at der ikke var tv på Færøerne i disse år – først i 1983 – så alle lyttede til radio.

Her er et billede fra en af V4-forestillingerne:

Her er en udsendelsesrække i to dele, som Tórður Johannesarson lavede om visesangeren Elin. Tórður siger således om udsendelserne:

“I to udsendelser hører vi Elin Brimheim Heinesen synge nogle satiriske viser og andre folkeviser. Elin Brimheim Heinesen har været vidt omkring i musikken, lige fra jazz til pop. I disse udsendelser bliver fokus mest sat på de satiriske viser, som hun sang, da hun var meget fremme i 70’erne i det færøske underholdningsradioprogram V4”.

I den første del fortæller Elin blandt andet om, hvordan hun blev en del af V4-underholdningsprogrammerne (på færøsk):

 

I den anden del hører vi blandt andet Elin fortælle om, hvordan det var at synge i direkte live udsendelser, om forbilleder og om albummet Yndisløg (på færøsk). Hun synger også viser fra andre underholdningsprogrammer:

DEN LEGENDARISKE TÓRSHAVN JAZZKLUB

I slutningen af halvfjerdserne var Elin med til at stifte den første Jazzklub i Tórshavn – en legendarisk klub, som ikke kun præsenterede jazz, men alle former for rytmisk musik. Jazzklubben blev et kendt sted, mange færøske musikere stadig husker med taknemmelighed, fordi den gav dem mulighed for at spille og lytte til musik, der aldrig var hørt live før i Tórshavn. Desuden var flere udenlandske bands og musikere inviteret til Færøerne for at spille i jazzklubben, hvilket var meget inspirerende for færøske musikere. Elin var meget til jazz og blues i anden halvdel af halvfjerdserne på grund af sit engagement i Tórshavn Jazzklub – så det har også haft stor indflydelse.

Elin optrådte også flere gange i jazzklubben, blandt andet med sin onkel Svenn Brimheim, hvor hun sang jazz og blues fra The Real Book.

Elin på scenen med sin onkel Svenn Brimheim (© Ole Wich):

På det tidspunkt spillede Elin også folkemusik med nogle af sine klassekammerater – Ívar Bærentsen, guitar og Bergur Hansen, fløjte – selv sang hun og spillede klaver. Hun begyndte også at komponere sin egen musik, mest traditionel folkemusik, som var oppe i tiden på det tidspunkt, med inspiration fra jazz og blues. De tre optrådte også sammen i jazzklubben – og andre steder.

Her synger Elin med Bergur på fløjte og Ívar på guitar:

FØRSTE JAZZPLADE NOGENSINDE OPTAGET PÅ FÆRØERNE

Elin medvirkede i 1977 på det første jazz-album nogensinde lavet på Færøerne “Jazz í Føroyum 1” (TUTL HJF 1) på nummeret “Hundasjúku blues” (Tømmermændsblues) komponeret af Kristian Blak og Elin’s gymnasieklasse i fællesskab. Det er en af de sange, der har holdt sig længst nogensinde på Top 15 hitlisten på Færøerne (ca. 20 uger). Albummet blev indspillet i den legendariske færøske musikproducer Milson Zachariassens studie i hans kælder.

Samme år (1977) medvirkede Elin på en børneplade ”Nu ska’ vi u å sejle” [TUTL HJF 3] 1977 med bandet Kræklingar og andre, med musik lavet af Kristian Blak. Hun sang Girafsangen (“Girafsangen”).

PÅ KONCERT TOUR I SKOTLAND, ORKNEYØERNE OG SHETLAND

I sommeren 1977 tog Elin på turné i Skotland, Orkneyøerne og Shetland, hvor hun var en del af en gruppe færøske folkedansere og et folk band. Hun optrådte også selv på scenen med guitarist Ívar Bærentsen og bassist Kolbein Simonsen og sang nogle af sine egne sange og nogle af Ívar Bærentsens sange. Koncerterne var populære især på Orkney og Shetland, hvor alle billetter var udsolgt til alle koncerterne.

Her optræder Elin med Ívar Bærentsen på guitar og Kolbein Simonsen på bas I Shetland:

MUSICAL / TEATER: “LÍV OG LEIKUR Í FIMTI ÁR”

I 1976 var Elin en af skuespillerne på scenen i musicalen “Lív og spil í fimti ár” (Liv og leg i 50 år).

Her er alle skuespillerne på scenen i teatret Sjónleikarhúsið – Elin er nr. 3 fra venstre i forreste række:

Her har Elin sin første solooptræden på scenen, hvor hun sang egne sange, i slutningen af halvfjerdserne ved den internationale kvindedag:


Videre til 1980-1990

This site is registered on wpml.org as a development site.